Seks mod seks Totalkampen fortsætter, og Pauls gennemtænkte strategi giver stadig bonus, da han tilsyneladende kan forudse og forhindre hvert eneste af Ash’ træk. En efter en slås fem af Ash’ seks Pokémon ud, selvom de kæmper bravt, og Ash har til sidst ikke andet valg end at bringe sin elskede Chimchar ind i kampen. Mens Chimchar kæmper mod Pauls Electabuzz, kan den mærke Ash’ dybfølte ønske om, at Chimchar skal give den en tand ekstra, hvorfor den straks udvikler sig til Monferno! Stærk og selvsikker og opsat på at besejre Paul og Electabuzz udviser Monferno en kraft og en vilje, der slår alle med ærefrygt. Men i sidste ende er Pauls strategi og Electabuzz’ kraft mere, end Ash og Monferno kan klare, og en glad og overrasket Paul erklæres til sidst for kampens vinder, mens Ash tager sit nederlag med frustration og smerte.