I den første kamp i kvartfinalerne i Sinnoh Ligaen på Lily of the Valley-øen er det Ash mod rivalen Paul, og den former sig som en Total Kamp, med 6 Pokémon på hver side.
Da Ash lægger ud med sine 3 første Pokémon (Pikachu, Infernape og Staraptor) synes Paul dog det virker meget bekendt. Han er startet med sin Aggron og fortsætter med Gastrodon og derefter Drapion. Men som Pauls bror (som ser med på tv) bemærker, så er Paul udmærket klar over hvad Ash er ude på, og han er overbevist om, at Paul med vilje lader Ash vinde de to første runder som led i en større strategisk plan.
Efter Ash har skiftet Staraptor ud med Buizel, fanger Drapion Buizel i et jerngreb, og vi forlader stedet idet Ash råber til Buizel at den skal ”se at komme væk”, mens spændingen stiger til uanede højder, og vi kan kun gisne om, hvordan det hele vil ende til sidst!