Midt i en tyk tåge på vej mod Nimbasa City, støder vores helte på en Audino, der synes at være i en slags trance. Pludselig bliver de stoppet af Betjent Jenny og to børn ved navn Doyle og Christie, som anklager dem for at have noget at gøre med den seneste forsvinden af flere Audino. De finder dog hurtigt ud af, at de er uskyldige, og da vores helte bliver informeret om hvad der er sket, tilbyder de at hjælpe. De deler sig i tre grupper, og sværger at finde de forsvundne Audino, samt holde øje med områdets resterende tre Audino, ved hjælp af sporingsudstyr.
Pludselig, er de resterende Audino på farten, og alle tager ud efter dem!
Cilan har en teori om, at nogen styrer Audino og at de kan blokere vores heltes sporingsudstyr. Ved hjælp af Ash 's Roggenrola, bliver de ført til en forladt vindmøllepark, og der finder de ud af, at Team Rocket står bag det hele! Ved hjælp af en maskine, der sender lydbølger, bliver Audino ført hen til Team Rocket, som skal bruge dem til en ny type radar Doctor Zager er ved at udvikle.
En hård kamp udspiller sig og Team Rockets maskine bliver ødelagt, og frigører dermed alle de fangede Audino. Betjent Jenny forsøger at arrestere Team Rocket, men de slipper væk. Vores helte genoptager deres rejse til Nimbasa City.