En heftig luftkamp udkæmpes mellem en Hydreigon og en Dragonite! Men deres kamp forstyrrer en flok Pidove, som bliver fanget i krydsilden, da de forsøger at komme væk. Dragonite forsøger at beskytte flokken – men det gør den sårbar for Hydreigons angreb, som kaster den hårdt mod jorden! Dragonite forsøger nu at flyve væk, men dens vinge kom til skade under faldet, så den styrter ned i et kraftværk, hvor den ødelægger noget udstyr i faldet.
I mellemtiden er vore helte ved at gøre sig klar til endnu en træningsdag hjemme hos Cynthia, idet strømmen pludselig går. Betjent Jenny kommer forbi for at bede Cynthia om hjælp. Hun er dog udenbys, så betjenten fortæller i stedet vore helte, hvad hun tror, der er sket: en vild Dragonite har angrebet kraftværket og har slået strømmen fra! Det lyder ikke rigtigt i Iris’ ører, så hun beslutter sig for at undersøge sagen selv.
Da vore helte ankommer til kraftværket, opdager de, at Dragonite har lukket sig selv inde på kraftværket, hvorfor Iris, Ash og Dawn kryber gennem luftskakten for at finde den. Den sårede Dragonite er ikke synderligt glad for at blive forstyrret, så da Iris bliver fanget i lokalet med den, beslutter Betjent Jenny, at hun har brug for forstærkning. Derfor skaffer hun tre stærke Trænere, der skal hjælpe hende med at fange den vilde Dragonite. Men indenfor lykkes det Iris at kommunikere med den sårede Pokémon, og nu opdager hun, at ”angrebet” på kraftværket bare var et uheld! Så beder hun Ash og Cilan om at finde beviser på Dragonites uskyld.
Nu lykkes det Betjent Jenny og hendes nye rekrutter at bryde gennem barrieren og finde frem til Dragonite! Iris bønfalder dem om ikke at gøre hendes nye ven noget, men da det ikke virker, stiller hun sig mellem Dragonite og de andre for at beskytte den. Situationen er fastlåst, indtil Ash og Cilan når frem med de beviser, de har ledt efter: Optagelser fra et overvågningskamera, der viser Dragonite beskytte Pidove-flokken og efterfølgende komme til skade. Det får Betjent Jenny til at sige, at hun ikke vil rejse sigtelse, og efter Dragonite er kommet sig på Pokémon-centret, er den fri til at gå. Det glæder vore helte, og Dragonite skal til at flyve væk...men overvejer så. Til Iris’ store glæde vender den sig om og kommer tilbage til hende, og så får den vordende Dragemester endelig en ny Dragetype på sit hold!
Imens har Team Rocket fundet, hvad de søgte efter, og venter ivrigt på Bossens reaktion...