Anden kamp i Junior Cuppen i Pokémon Worls Tournament begynder med Ashs Krokorok og Iris’ Dragonite i direkte kamp mod hinanden! Dragonite får Krokorok til at slingre efter et par voldsomme fuldtræffere, men Krokorok er opsat på at holde ud – og så udvikler den sig til Krookodile! Det giver kampen et helt andet intensitetsniveau og da Krookodile slår hårdt til mod Dragonite med en supereffektiv Dragon Claw, bliver Dragonite vred – som i rasende – og begynder at ignorere Iris igen og udløse det ene uregerlige angreb efter det andet. Det får Iris til at tigge og bede Dragonite om at tage sig sammen og falde ned, så Ash får ondt af sin ven... men det er trods alt en kamp og han og Krookodile har ikke tænkt sig at være mindre hårdhændede. Krookodile vinder, og Ash går videre til finalen!
Efter nederlaget er Iris frustreret og ulykkelig, og Georgias og Burgundys hån gør det ikke bedre. Men endnu engang træder Cynthia til med sin erfaring med at træne Dragetyper og råder Iris til at fortsætte med at arbejde med sit forhold til den stædige Dragonite, så den kan få tillid til hende.
Nu er det tid til finalerunden! Ash skal kæmpe mod sin rival, Trip, og selvsikkerheden er tydelig på begge sider. Ashs Pignite har en typefordel over for Trips Serperior, men Serperiors ufattelige tempo gør det nærmest umuligt for Pignite at få sat et eneste angreb ind! Selvom Pignites målbevidsthed er tydelig, og Ash prøver at udligne odds ved at få Pignite til at bruge Flame Charge igen og igen for at øge dens tempo, er det bare ikke nok. En sidste Frenzy Plant fra Serperior afgør kampen, og så vinder Trip Junior Cuppen! Det medfører, selvfølgelig, at Trip får den chance, han har ventet på: En kamp med Unova-mesteren Alder!
Kampen går i gang, og Trip er atter afhængig af sin superhurtige Serperior, og Alder kalder sin Bouffalant ud. Kan Trip holde sin imponerende sejrsrække gående mod regionens top-Træner?