Ash og Scraggy træner op til Unova-ligen, da de bliver indblandet i et klammeri mellem en Rufflet og en Vullaby! Da de prøver at stoppe kampen, kommer en medhjælper fra en nærliggende Pokémon-børnehave, som leder efter de to vrede Pokémon. Layla præsenterer sig selv og følger Rufflet og Vullaby – sammen med Ash, Iris og Cilan – tilbage til børnehaven. Da Cilan finder ud af, at Rufflet og Vullaby aldrig har kunnet enes, tilbyder han sine Kenderfærdigheder for at ordne konflikten. Selvom Vullaby er afvisende til en start, får en smule opmuntring fra Cilan og de andre snart alle børnehavens Pokémon til at lege ubekymrede sammen! Men da det trækker op til mere ballade under frokosten, bruger Vullaby Punishment på flere af de andre i et forsøg på at dæmpe gemytterne.
Derefter takker Layla Vullaby for hjælpen, men antyder forsigtigt, at den måske gik lidt over gevind. Det sårer Vullabys følelser, og den løber rasende sin vej! Layla og Cilan følger hurtigt efter den, mens Ash og Iris bliver tilbage for at holde øje med børnehaven...indtil de opdager, at Rufflet er gået efter Layla, og Ash tager af sted for at lede efter den.
Det lykkes Cilan og Layla at opspore den sure Vullaby, og Rufflet indhenter dem kort efter. Da Cilan nu ser, hvordan de tre opfører sig sammen, får han en teori om den igangværende rivalisering: Rufflet og Vullaby konkurrerer om Laylas hengivenhed, og når hun giver en af dem opmærksomhed, bliver den anden hurtigt jaloux. Så forsikrer hun de to Pokémon, at hun holder lige meget af dem begge.
Turen tilbage til børnehaven er farefuld, men Meloetta finder frem til dem og får Ash til at hjælpe. Layla beviser sin hengivenhed for Rufflet og Vullaby ved at beskytte begge to, og alle når uskadte frem til børnehaven!
Mens alle lytter til Meloettas smukke sang, bliver det tydeligt, at Team Rocket og lytter med i smug – men af helt andre og skumle årsager. Dr. Zager har samlet de sidste nødvendige data for at iværksætte deres plan, og næste skridt er at oplyse Bossen om deres succes – i håb om at han kommer til Unova for at møde dem!