På vej til De Hvide Ruiner møder Ash, Iris og Cilan en ustyrlig Mareep og en Ampharos, der prøver at få den tilbage til flokken – uden det store held. Snart møder de en pige ved navn Ellie, og hun tager dem med til Floccesy Ranch, hvor hendes bedstefar opdrætter Pokémon. Ampharos er Mareep-flokkens vogter, men den har ikke meget selvtillid, og Mareep-flokken giver ikke meget for dens ordrer. Ellie fortæller, at hun har forsøgt at lære Ampharos et stærkere træk, ThunderPunch, for at give den lidt mere autoritet, men det er ikke gået så godt. Iris kommer i tanke om, at hendes Dragonite kan ThunderPunch, og beder den om at træne med Ampharos! Dragonite er ikke meget for det, men vokser hurtigt med opgaven og udviser en forbløffende tålmodighed, da Ampharos bare ikke forstår det.
Team Rocket lurer som sædvanlig i nærheden og planlægger at stjæle Mareep for at bruge dem som energi til deres Pikachu-fangstmaskine. De får narret et par stykker væk med en elektrisk stråle, men da Ellie opdager, at de er væk, går vore helte med hende. Men snart render de ind i en tæt tåge og må opgive eftersøgningen – indtil Ampharos bruger sit lys til at skære gennem tågen, hvormed Team Rocket og de forsvundne Mareep afsløres! Det starter en kamp, og Ampharos mestrer endelig Thunderpunch og sender Jessie, James og Meowth af sted igen.
Nu hvor Ampharos har vist sit værd og reddet de forsvundne Mareep, får han mere respekt, og Ellies bedstefar synes nu, at Ampharos alligevel er en god vogter. Da vore helte nu ved, at ranchen er i gode hænder, genoptager de deres rejse mod De Hvide Ruiner!