• Red Braviary!
  • Red Braviary!
  • Red Braviary!
  • Red Braviary!

Sæson 16 | Afsnit 17

Red Braviary!

Team Plasma arbejder stadig på deres onde plan: at fange Pokémon for at bruge dem som forsøgsobjekter med det endelige formål at opnå verdensherredømmet. De to håndlangere Schwarz og Weiss har taget en Braviay til fange og er på vej hjem til hovedkvarteret, men støder snart på en barriere – som N har sat op! Denne afledning udnytter han til at bryde ind i deres lastbil og befri Braviary. Derefter flygter de sammen – men begge er blevet såret af håndlangerne, og Braviay har en skjult sporingsenhed siddende på halsen.

Imens er vore helte på vej mod De Hvide Ruiner, men støder på det sårede par. Derfor tager de på Pokémon-centret, hvor Nurse Joy forbinder Braviarys sårede vinge. Men under en mystisk strømafbrydelse forårsaget af Team Plasma opdager N sporingsenheden og erkender, at han skal have Braviary ud derfra hurtigst muligt! Han forklarer sin plan til Ash og de andre, som straks går i aktion. Schwarz og Weiss løber efter sporingsenhedens signal, men opdager hurtigt, at det er N, der optræder som lokkemiddel for at narre dem væk, mens Ash, Iris og Cilan får Braviary i sikkerhed!

Braviary kan imidlertid mærke, at N er i fare, og bliver ved med at kæmpe imod og skrige, indtil vore helte opdager, hvad der foregår. I sidste øjeblik kommer de til undsætning – for N bliver angrebet af håndlangernes Pokémon! Ash ved, at N ikke bryder sig om Pokémon-kampe, men han har vist ikke noget valg, og en voldsom kamp er snart i gang: Zangoose og Seviper på skurkenes side mod Ash’ Pikachu og Iris’ Excadrill – og lidt hjælp fra den vilde Braviary, som vender kampen til vore heltes fordel. Snart flygter Schwarz og Weiss og lover, at de fanger Braviary en anden dag.

Nu kan Braviary endelig vende tilbage til vildmarken, og vore helte kan genoptage deres rejse – men denne gang tager N med dem!

Featured Pokémon

Beslægtede afsnit

Tilbage til toppen