Efter en afsked med N og hans kammerater har vore helte nu Dragespiraltårnet i sigte. De Hvide Ruiner er ikke langt væk, og Ash kan ikke vente med at nå frem! Men først må de tage sig af et presserende problem: Pignites Flamethrower er blevet temmelig svag, og efter en undersøgelse finder de noget, der sidder fast i dens tryne. Det ryger ikke ud ved at hoppe op og ned, og selv ikke Charizards frygtløse omdrejning i luften er nok til at udrydde det forbistrede problem. Til sidst prøver Iris at kilde Pignite på trynen med et græsstrå, og det får den til at nyse synderen ud: En frøskal fra et angreb med Bullet Seed!
Mens de er optaget, er Team Rocket og Team Plasma optaget af at snyde hinanden. Jessie og James bryder ind i Team Plasmas laboratorium for stjæle Colress’ tankekontrolsmekanisme, og da de får alle håndlangerne efter dem, opsøger Meowth den gode doktor og opfordrer ham til at slutte sig til Team Rocket! Colress virker interesseret, men først vil han bruge Meowth i sidste omgang af sine eksperimenter. Det går Meowth med til, da han planlægger at bruge sine specialtrænede koncentrationsevner til at afværge tankekontrollen… men apparatet er for effektivt, og Meowth falder i Team Plasmas magt og vender sig endda mod Jessie og James, da de kommer tilbage fra deres afledningsmission! Det lykkes dem dog at kæmpe sig gennem Meowth’ imponerende hvirvelstorm af Fury Swipes og blive genforenede med deres partner, og sammen flygter de tre.
Ghetsis er ikke glad for, at Team Plasma ikke har fanget N endnu, men han har opdaget noget, som muligvis kan føre dem til Reshiram – De Hvide Ruiner. Men denne godbid hører Jessie, James og Meowth gennem et aflytningsapparat, de har plantet i Team Plasmas laboratorium… så nu er vore helte, Team Plasma og Team Rocket tilsyneladende alle sammen på vej til det samme sted!