• Kroningen af Muslingeskalkongen!
  • Kroningen af Muslingeskalkongen!
  • Kroningen af Muslingeskalkongen!
  • Kroningen af Muslingeskalkongen!

Sæson 16 | Afsnit 29

Kroningen af Muslingeskalkongen!

På deres krydstog gennem Decolore-øerne bemærker Ash, Iris og Cilan et stort antal Oshawott og Dewott på deres skib. Porter forklarer dem, at det næste stop er på Muslingeskaløen, hvor der afholdes en konkurrence hvert år, hvor Oshawott og Dewott konkurrerer om titlen som Muslingeskalkonge. Det vil Ash og Oshawott naturligvis deltage i!

På øen viser Freddy Scoop præmien frem: den fantastiske Gyldne Muslingeskal, som straks vækker Team Rockets interesse. Freddy Scoop præsenterer også den regerende Muslingeskaldronning, som straks vækker Ash’ Oshawotts interesse! Det lader dog til, at dronningen allerede har en beundrer – en Dewott ved navn Caesar gør alt for at holde Oshawott væk, og dens indbildske Træner, Cadbury, siger til Ash, at han ikke har en chance.

Konkurrencen starter med en opvisning af muslingeskaller, der skal bedømmes på ynde, farve og form. Både publikum og dommere virker, som om de har forstand på alle indsatser, selvom og Iris og Cilan bemærker, at de ikke kan se forskel. Den sidste deltager er en højst besynderligt udseende Dewott med to latterligt store muslingeskaller. Det er Meowth i forklædning, der fører sig frem med et par falske muslingeskaller, som James har lavet.

Derefter skal deltagerne kaste til måls med deres muslingeskaller. Oshawott kaster ikke dårligt, Caesars forsøg er meget bedre, og Meowth’ kast er en forbier, men så aktiverer James bare en styringsenhed i den, så den kan styres lige ind i midten af målet. I den næste runde skal de knuse fliser med deres muslingeskaller, og igen har James designet de falske muslingeskaller, så de kan holde til presset. Desværre for Meowth er Dewott-udklædningen ikke videre holdbar, og det falder af under Muslingeskal-opvisningen. Så opgiver Jessie og James også deres forklædninger og gør sig klar til at kæmpe sig vej ud, helst med Den Gyldne Muslingeskal i hænderne, men den plan får Pikachu hurtigt sat en stopper for med en Thunderbolt, som får skurkene til at suse af sted igen. I sidste runde mødes Cadbury og Caesar mod Ash og Oshawott i en kamp – og selvom arrogante Cadbury er overbevist om, at en uudviklet Pokémon umuligt kan slå den, løber Oshawott af med sejren! Nu overrækker Freddy Den Gyldne Muslingeskal til Oshawott og erklærer, at Kong Oshawott skal være Muslingeskaløernes symbol det næste års tid. Ash er ked af tanken om at skulle efterlade sin ven, men Oshawott er tydeligvis betaget af Osharina, og Ash ønsker kun det bedste for Oshawott.

Men Osharina har andre planer og kan helt klart bedste lide en anden konge: Dronningen og Caesar er vist bestemt for hinanden. Stakkels Oshawotts hjerte er knust – og det er dens muslingeskal også! Uden en muslingeskal, der virker, kan Oshawott ikke være Muslingeskalkonge. Derfor bliver Caesar kronet i stedet, og sammen med vore helte vender Oshawott tilbage til skibet for at fortsætte rejsen.

Featured Pokémon

Beslægtede afsnit

Tilbage til toppen