Mens Alexa får sit videoudstyr repareret, holder Ash, Iris og Cilan fri og tager på en afslappende skovtur på land. Det er i det mindste planen, men deres Pokémon ryger hele tiden i totterne på hinanden over maden. Det får Emolga til at udløse et angreb med Discharge for at ramme alle, der irriterer den, hvorfor den bliver skældt ud af Iris. Da Iris efter frokosten ser Emolga og Axew lege sammen, beder hun Emolga om at se efter Axew for hende. Men da hun vender ryggen til, kommer Axew til at forstyrre en Galvantula og bliver angrebet! Nu forsøger Emolga at hjælpe, men kommer til at ramme Axew ved et uheld, så Axew får en stor bule i hovedet. Da Iris ser bulen – og resterne af de elektriske ladninger fra Galvantulas angreb – giver hun Emolga skylden, hvorefter den fornærmet flyver sin vej… … kun for at lande lige midt i Team Rockets strategimøde! Efter en kamp, hvor Emolga ubesværet vinder over først Woobat og Yamask, så Frillish og Amoonguss, skifter Jessie strategi og tilbyder Emolga at blive en del af Team Rocket! Imens er Iris blevet urolig for, hvad der er sket med Emolga, så vore helte tager ud for at lede efter den. Snart finder de Emolga sammen med Jessie, James og Meowth, og nu har skurkene også fået fingrene i Axew! Men da en meget sur Exploud pludselig dukker op, øjner Team Rocket chancen, og væk er de. Da vore helte vil finde Team Rocket for at fine ud af, hvad der egentlig er sket, tager Charizard og Dragonite ud for at lede efter skurkene. Snart følger en voldsom lille kamp, og selvom Meowth kommer til at høre Emolga fortælle om sin plan – at den kun lader som om, den er gået over til dem, for at gøre gengæld over for Iris for den tidligere misforståelse – har Team Rocket stadig den sure Exploud i bagærmet! Nu følger flere kampe, men Team Rocket, sammen med Exploud, sendes snart ud at suse af sted igen. Imens har Axew forsøgt at fortælle Iris, hvad der i virkeligheden skete med Galvantula, og da hun endelig hører efter, opdager hun, at hun kan forstå, hvad Axew tænker! Iris indser nu, at hun begik en stor fejl, da hun beskyldte Emolga for noget, som den ikke havde gjort. Da hun siger undskyld, bliver alt tilgivet, og alle er gode venner igen. Cilan spekulerer endda på, om Iris’ evne til at forstå Axews tanker mer endnu et skridt på vejen mod at blive Dragemester!