Vore helte er på vej gennem en skov for at komme til Shalour City, hvor de med glæde betragter tre Pokémon hjælpe hinanden med at samle bær. Pludselig dukker en rasende Ursaring op, snupper deres bær og skræmmer dem fra vid og sans! Så dukker en modig Hawlucha lige så pludseligt op og angriber Ursaring, så de tre Pokémon kan se deres snit til at tage deres bær tilbage. Men lige før sit afgørende træk indtager Hawlucha en elegant stilling, hvilket giver Ursaring tid til at stikke af. Vore helte falder i snak med en skovbetjent, Keaton, og finder ud af, at Hawlucha er ”Skovens Champion”, som beskytter skovens forsigtige Pokémon mod de mere aggressive. Ash er ret fascineret af Hawlucha og lover at hjælpe den med at lære at bevare dens kunstneriske kampstil, samtidig med at den bliver hurtigere til at lancere sit afgørende træk. Nu dukker Machamp, skovens oprindelige Champion, op igen og udfordrer Hawlucha til en duel om titlen. Machamp vil have en kamp en mod en, men dens makkere, Ursaring og Conkledurr, har andre planer! Ursaring og Conkledurr lider dog snart nederlag, og Machamp lover at kæmpe igen en anden gang og går. Ash tilbyder nu Hawlucha at kæmpe mod den med Froakie for at vise den, hvordan den kan beholde sin kampstil uden at stoppe op for at lave en sidste positur, og det virker!Til sidst udtrykker Ash sin beundring for Hawlucha endnu engang og spørger den, om den vil med ham på sin rejse, og Hawlucha siger ja! Så er vore helte atter på vej mod Salen i Shalour City med Ashs nye Pokémon og ven: Hawlucha!