Ash, Serena og Bonnie er endelig blevet genforenet med Clemont i Lumiose City! Ash har meget travlt med at komme i gang med Salkampen, men den bliver hurtigt afbrudt af Betjent Jenny...som anholder Clembot! Optagelser fra et overvågningskamera viser en robot, der ligner Clembot på en prik, som hærger flere forskellige forretninger i byen. Clemont sætter sig for at bevise Clembots uskyld og får hjælp af journalisten Alexa, som har forsøgt at spore den mystiske mand med Blaziken-masken som et muligt vidne. Efter Alexas råd undersøger Clemont Prismetårnets computer, hvor Clembots optegnelser er lagret. Det viser sig snart, at en robotforsker kendt som doktor Belmondo har hacket sig ind i computeren og stjålet optegnelserne for at bygge sin helt egen Mørke Clembot! Snart tager vore helte parret på fersk gerning på Lumiose Museum, hvorefter Clembot vinder over Mørke Clembot i en Pokémon-kamp, og Belmondo tilstår alt. Nu er der rettet op på Clembots gode navn og rygte, og alt er parat til Salkampen mellem Ash og Clemont!