Goh har fået sin anden prøveopgave til Projekt Mew: Han skal fange en vild Kingdra. For at søge efter hvirvelstrømme, som kunne være skabt af den sky Pokémon, rejser vore helte til farvandet ud for Slateport City i Hoenn. Her møder Ash og Goh Drake fra regionens Elite Four, som de beder om hjælp til at dykke dybt nok til at fange en Kingdra. Til gengæld skal de først hjælpe Drake med at søge efter en skat på havets bund - og så finder de et skibsvrag! Ved hjælp af Drakes udstyr lykkes det vore helte at dykke endnu dybere og møde en masse vilde Pokémon. Snart fanger Goh, med Seadras hjælp, en vild Kingdra, hvorved hans anden prøveopgave er bestået!